Hello Boss

Som lovet i går, så har jeg dykket i skabet med gamle spil fra min barndom og fundet en af de store klassikere - Hello Boss


Spillet er udgivet tilbage i 60'erne eller 70'erne og det var min far, der i sin tid investerede i det. Hver spiller ejer en fabrik, hvor der produceres nogle ikke nærmere specificerede produkter. Der indkøbes råvarer, som herefter skal forarbejdes til færdigvarer på fabrikken, og så sælges igen når priserne er rigtige.

Spillet har et simpelt prisdannelsessystem, hvor efterspørgslen på råvarer fastsætter både råvare og færdigvarepriser. På ens fabrik kan man investere i nyt og mere moderne produktionsudstyr, som nye maskiner eller en ELEKTRONHJERNE (dejligt, moderne ord), som øger fabrikkens produktivitet.


Der kan dog ske forskellige mere eller mindre ubehagelige ting, som brand på fabrikken, strejker osv. så ens produktionsmateriel eller varelager kan blive ramt. Man kan forsikre sin fabrik med en såkaldt RUF, der både kan bruges som forsikring og til indkøb af produktionsmateriel. Disse er dermed gode at være i besiddelse af.

Som så mange andre spil, findes vinderen ved at opgøre alle spillernes aktiver og vinderen er selvfølgelig den spiller med flest aktiver.

Multi National - Barndomsnostalgi

I weekenden var vi forbi lidt forskellige loppemarkeder, hvor vi fandt en masse gode ting. På et bestemt loppemarked jeg havde tidligere set et brætspil, som vakte minder til min barndom. Hos en af de andre drenge på vejen havde vi ofte spillet Multi National, som er en form for avanceret Matador, med aktier osv.

Så da vi vendte tilbage til loppemarkedet denne gang og det endnu ikke var solgt, så var valget nemt. Sælgeren ville have 30 kr. for det, og dette fandt jeg meget rimeligt, da spillet ved en hurtig gennemgang så intakt og komplet ud. Dette kunne jeg konstatere at var korrekt da jeg lavede en mere nøjsom gennemgang af spillet - heldigvis.


Spillet er bygget op omkring aktiehandel og investering i verdens lande, hvor man så kan bygge fabrikker for de enkelte firmaer og på den måde forbedre aktiekursen for firmaerne. Kurserne bestemmes derudover at nogle kort, som kan have positiv eller negativ effekt for kurserne og for investeringerne i de respektive lande. Endeligt er der kort, hvor den enkelte spiller selv skal træffe valg - det kan være om man vil forsikre sine skibe ved øget piratvirksomhed i visse lande osv. Det kan så have forskellige udfald og være forbundet med ekstra gevinster eller tab.

Så nu må jeg må jeg ved lejlighed genoplive en bid af barndommen, med en gennemspilning af dette ganske underholdende spil fra 80'erne. Det er nogle år siden man har kunne høre landenavne som Vesttyskland, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien. Jeg har fundet nogle gamle klassiske brætspil hjemme hos min mor, som jeg løbende vil præsentere her på bloggen. Der skulle være til et par hyggeaftener i familiens skød, hvor kaffen og kagerne ledsager de gamle brætspil

World Cycling Game

Endelig kom den - pakkesedlen, så jeg kunne hente World Cycling Game på posthuset - troede jeg. Men jeg har åbenbart fået tilmeldt mig "døgnposten" så jeg skulle hente min pakke i Postens selvbetjeningsautomat. Det gik også nemt og smertefrit - bortset fra pakken først kunne hentes dagen efter de havde forsøgt at levere den på min hjemmeadresse. Det er godt nok fremskridt at man kan hente sin pakke uden for posthusets åbningstid og man kan tilmed aflevere sine pakker dernede også. Fagre nye verden, fra en halvoffentlig instans der normalt ikke bruger ordene inovation og nytænkning særlig ofte!

Havde læst et par anmeldelser af spillet inden jeg bestilte det og der blev brugt ord som "realistisk", "tæt på virkeligheden" osv. Så forventningerne var store da jeg bestilte det.

Jeg besluttede mig for at teste det og måtte sande at reglerne var en smule knudrede at forstå, men ret simple når det kom til stykket - faktisk for simple. Rytternes fart afgøres af terningeslag og så kan man spille nogle kort, som giver ens ryttere fordele, som f.eks. at de går i udbrud, eller sætter sig på hjul i et udbrud.

Men når hver enkelt rytters fart afgøres med en terning, ender det hurtigt med at blive tilfældigt og at rytterne bliver spredt ud over hele ruten. Faktisk kan ens ryttere mere eller mindre gå i stå, selv på små stigninger hvis man er uheldig.

Så min umiddelbare vurdering er at det er for meget baseret på terningerne og for lidt på taktik. Så det meste står og falder med terningerne. Kan godt være nogle flere gennemspilninger vil ændre dette, men synes det virker meget tilfældigt og at spillerne kun har indflydelse på forløbet nogle få gange i hvert spil.


Selve spillepladen og rytterne er udført i pap, men er har faktisk et lækkert feel over sig. Så den kan sagtens danne basis for en videreudvikling. Under nogle af mine daglige togture til og fra arbejde, har jeg allerede siddet og udtænkt nogle ændringer til reglerne. F.eks. med inførelse af egentlige grupper, som hovedfeltet, udbrydergrupper osv, så man for alvor kan gøre brug af taktik. Desuden vil det gøre spillet mere realistisk og hurtigere at spille, hvis der ikke skal slåes med terninger for samtlige ryttere, men kun et par stykker for hver gruppe, alt efter hvilken taktik medlemmerne i gruppen har lagt.

Derfor skal der lige laves nogle flere taktikkort og så ellers også nogle strategikort, så de enkelte ryttere kan sættes til at trække feltet, eller forsøge med en forcering for at splitte feltet på stigninger osv.

Kræver lidt arbejde, men tror det kan blive rigtig godt!