Endelig kom den - pakkesedlen, så jeg kunne hente World Cycling Game på posthuset - troede jeg. Men jeg har åbenbart fået tilmeldt mig "døgnposten" så jeg skulle hente min pakke i Postens selvbetjeningsautomat. Det gik også nemt og smertefrit - bortset fra pakken først kunne hentes dagen efter de havde forsøgt at levere den på min hjemmeadresse. Det er godt nok fremskridt at man kan hente sin pakke uden for posthusets åbningstid og man kan tilmed aflevere sine pakker dernede også. Fagre nye verden, fra en halvoffentlig instans der normalt ikke bruger ordene inovation og nytænkning særlig ofte!
Havde læst et par anmeldelser af spillet inden jeg bestilte det og der blev brugt ord som "realistisk", "tæt på virkeligheden" osv. Så forventningerne var store da jeg bestilte det.
Jeg besluttede mig for at teste det og måtte sande at reglerne var en smule knudrede at forstå, men ret simple når det kom til stykket - faktisk for simple. Rytternes fart afgøres af terningeslag og så kan man spille nogle kort, som giver ens ryttere fordele, som f.eks. at de går i udbrud, eller sætter sig på hjul i et udbrud.
Men når hver enkelt rytters fart afgøres med en terning, ender det hurtigt med at blive tilfældigt og at rytterne bliver spredt ud over hele ruten. Faktisk kan ens ryttere mere eller mindre gå i stå, selv på små stigninger hvis man er uheldig.
Så min umiddelbare vurdering er at det er for meget baseret på terningerne og for lidt på taktik. Så det meste står og falder med terningerne. Kan godt være nogle flere gennemspilninger vil ændre dette, men synes det virker meget tilfældigt og at spillerne kun har indflydelse på forløbet nogle få gange i hvert spil.
Selve spillepladen og rytterne er udført i pap, men er har faktisk et lækkert feel over sig. Så den kan sagtens danne basis for en videreudvikling. Under nogle af mine daglige togture til og fra arbejde, har jeg allerede siddet og udtænkt nogle ændringer til reglerne. F.eks. med inførelse af egentlige grupper, som hovedfeltet, udbrydergrupper osv, så man for alvor kan gøre brug af taktik. Desuden vil det gøre spillet mere realistisk og hurtigere at spille, hvis der ikke skal slåes med terninger for samtlige ryttere, men kun et par stykker for hver gruppe, alt efter hvilken taktik medlemmerne i gruppen har lagt.
Derfor skal der lige laves nogle flere taktikkort og så ellers også nogle strategikort, så de enkelte ryttere kan sættes til at trække feltet, eller forsøge med en forcering for at splitte feltet på stigninger osv.
Kræver lidt arbejde, men tror det kan blive rigtig godt!
fredag den 17. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det lyder godt nok (for) tilfældigt! Er der slet ingen forskel på rytternes styrker, som har indflydelse på spillet? Altså, er Lance Armstrong og Thor Hushovd som udgangspunkt lige gode til at køre opad??
SvarSletNej, der er nogle forskellige roller som sprinter, bjergrytter etc, men derudover er det tilfældigt. De slår så med forskellige terninger, alt efter terræn. Så en bjergrytter næsten altid vil køre fra en sprinter på stigninger.
SvarSletHej med Jer
SvarSletJeg kender også spillet og er ikke helt enig. Under udvidede regler er der mulighed for at holde sit team samlet, så slår man 3 eller 4 gange med 1-6 terningen og det højeste antal øjne er det man rykker. Det gør at det er svært at stikke af. Det med de taktiske kort virker alså også ret godt, hvis man bruger dem rigtigt. Man skal helst bruge dem på de sorte bjerge hvor de tæller to øjen. Nogle gange er man presset til at angribe fordi de andre er kommet foran osv. . .min søster er rigtig god og hun vinder 3 ud af fire spil så det er ikke kun held. . langt fra. Der er faktisk allerede test regler inde på VIP siden. Man skal tilmelde sig for at komme ind, så de gør alså ,meget for brugerne. Der er masser af nye løb og de planlægger en turnering. Men ja det kan blive meget bedre, men så har vi noget at glæde os til. . .