På farten..

Efter en dejlig middag med Søs og Finn, besluttede vi os for, ikke bare at sætte os hjem i lejligheden, så i stedet blev Alfaen tanket og sendt på arbejde. Vi satte kursen mod Ringsted, hvor vi drejede af i Høm, sagtnede farten og nød naturen. Herfra følger vejen stort set Ringsted Å, og krydser denne flere steder. Det kan dårligt blive mere idyllisk end en stille dag, hvor solen langsomt går ned over markerne.

I dag summede det af liv hen over åen. Det virkede som om, at netop i øjeblikket klækkes alle de flue- og myggelarver som er er blevet lagt i foråret. Åens fisk nød godt at dette og boltrede sig lystigt i overfladen, mens de mæskede sig i de flyvende indsekter. Flere gange sprang småfisk ud af vandet og slugte grådigt de sagesløse myg. Hvem der dog havde medbragt fluestangen og ikke mindst havde fisketegn til denne pragtfulde å, da der nok skulle gemme sig en ørred i dybet. Efter en kort pause gik turen videre ned til Vrangstrup Kirke hvor Ringsted Å løber ud i Susåen.



Turen gik videre ned mod Næstved, hvor vi igen gjorde holdt, denne gang på Fuglebjergbro, hvor Bavelse Sø går over i Susåen. Her var billedet det samme - masser af liv i luften og fisk der væltede rundt i overfladen for at spise sig tykke i de myriader af liv der summede over vandet.



Et kort stykke fra Fuglebjergbro ligger et af mine absolutte favorit steder - Gunderslevholm Kirke og broen som krydser Susåen lige neden for kirken. Her er simpelthen så ufatteligt idyllisk og roen sænker sig med det samme i sindet. Sjovt nok går vores kørerture ofte forbi her, selvom det ikke er planlagt. Vi er blevet enige om at alle veje må føre til Gunderslevholm. Herfra kan turen både gå til Holløse eller ind gennem den nærliggende skov via Petersmindevej.



I dag brugte vi mulighed nr. 2 og kørte igennem skoven, da vi begge mente at der skulle befinde sig et grantræ, hvorpå der er hængt en masse reflekser. Dette viste sig dog ikke at holde stik, eller også havde træet tager rødderne på nakken og var stukket af - væk var det i hvert fald. Det kan også være at vi kiggede det forkerte sted. I stedet faldt vi over et "verjsvin", som ville pryde ethvert landsted med respekt for sig selv. Sådan en grisebasse må vi anskaffe os, når tiden kommer og vi får landstedet.



Vi besluttede os for at vende snuden hjemad, da vi opgav at finde træet med de gode reflekser. Turen tog os over de små veje, men inden vi ramte hovedvejen mod Næstved nåede Mette at få hilst på et par køer, som åbenbart ikke havde megen pli - de gad i hvert fald ikke at stå model, så de stak af over marken i fuld fart. Vi drejede hurtigt fra hovedvejen og kørte ned over Saltø til Karrebæk, hvor møllen tog imod os med åbne vinger. Den må vi tilbage og kigge nærmere en anden dag, da solen forsvandt i horisonten og mørket begyndte at trænge sig på.