søndag den 12. juli 2009

20 om mig..


På opfordring er jeg også med her, selvom der nok er en del spørgsmål der ikke er så relevante..

1. Ting som du aldrig forlader dit hjem uden: Dankort, kørekort, nøgler og telefon.

2. Favorit make-up mærke: æhhh.. pas?

3. Favorit blomst: Er ikke decideret en rigtig blomst, men franske liljer.

4. Yndlingstøjbutik: Superdry

5. Favorit parfume: Escape af Calvin Klein. Som min dejlige kæreste fandt til mig igen, selvom den vist nok er udgået..

6. Høje hæle eller flade sko: Flade sko - ellers bliver jeg for høj..

7. Får du gode karakterer? Baseret på min indsats ja, men set på hele karakterskalaen, så nej.

8:Yndlingsfarver: Rød og sort

9. Drikker du energidrikke? Nææ.. er snart lang tid siden jeg sidst har drukket en.

10. Drikker du ofte juice? Det sker da. For det meste ryger det i en smoothie.

11. Kan du lide at svømme? Svømme, dykke.. you name it - vand er lige mig!!

12. Bruger du en gaffel til at spise pomfritter med: Næ, kun hvis vi er ude at spise.

13. Yndlingscreme: Igen, PAS!!

14. Vil du gerne giftes en dag? Ja sgu da!

15. Bliver du nemt sur? Nææ, men hvis jeg føler mig trampet på, så bliver jeg sur.

16. Kan du godt lide at jagte spøgelser? Næ, de skal ud af skabet.. hov nej, det var skeletterne. Så nej, sker ikke så tit.

17. Har du nogle forbier? Rotter.. og så lidt højder, men det er blevet bedre..

18. Bider du negle? Nix

19. Har du nogen sinde haft en nær-død oplevelse? Ikke så vidt jeg kan huske..

20. Drikker du kaffe? Ja!!

mandag den 6. juli 2009

Tåge over Susåen

Efter vi havde hentet svigerforældrene på stationen i Ringsted og havde hygget, så skulle vil lige ud at trille en lille tur i den lune aften.

Solen var næsten gået ned og tågebankerne drev hen over markerne.

Lidt uden for Holløse, mødte dette syn os.

Burger på grillen

Den sidste aften vi passede hus, skulle grillen igen tages i brug. Så vi købte ind, så vi kunne smide burgere på grillen. Der blev hurtigt skåret agurk, tomat, rødløg og ost som fyld. Derudover så lavede jeg en marinade af ketchup, olivenolie, balsamico, salt, peper, karry og paprika, som bøfferne blev penslet med.

Derefter blev de smidt på grillen, efterfulgt af et par skiver bacon og bollerne.

Første fisketur på Susåen

Så var tiden endelig kommet - det var nu snøren skulle i vandet i Susåen, da jeg har fået meldt mig ind i fiskeklubben og har fået adgang til 3 stræk af Susåen. Planen var at vi skulle ud til broen ved Skelby, men her var der allerede 4-5 andre der havde indfundet sig, så vi blev hurtigt enige om at finde et andet sted.

Så efter en kort tur, smed vi bilen i vejsiden og fandt et godt stykke, lidt uden for min yndlingslandsby, Holløse. Stangen blev hurtigt rigget til og så kom snøren i vandet.



Jeg fiskede i et par timer, mens solen langsomt gik ned bag træerne på den anden side af åen.


Desværre gav turen ingen fisk, men viste lidt af hvad det er at fiske på Susåen, og i åer i al almindelighed, da jeg aldrig før har fisket i åer af denne størrelse. Men det er bestemt ikke sidste gang at jeg indfinder mig ved bredden af Susåen.

søndag den 28. juni 2009

Pandekager med friske jordbær

Så er der for alvor kommet jordbær i svigerforældrenes have. OG siden vi nu passer hus i denne uge for dem, kunne vi lige så godt gå på rov i deres jordbærbed.

Vi plukkede en lille portion, hvorefter jeg slog en pandekage dej sammen og gik i krig med at bage dem. Skulle da lige blære mig lidt og vende pandekager i luften.

Resultatet blev helt perfekt, da Mette havde ordnet jordbærrene og givet dem en gang sukker, så de dannede en lækker lage. Tror vi må gentage sucessen en anden dag.

fredag den 26. juni 2009

En sort sort aften - Farvel til Michael Jackson

Har siddet de sidste timer, klinet til fjernsynet, ude af stand til at fatte det - Michael Jackson er død, 50 år gammel.

Efter sigende skulle han have fået et hjertestop og genoplivningen havde været nyttesløs.

Sidder stadig og er ramt af chok.. fatter det simpelthen ikke..

torsdag den 25. juni 2009

Marineret kylling med karry-risotto

Dagens aftensmad skulle være billigt, ifølge den plan vi har lagt for vores madbudget i fremtiden. Så vi skal bestræbe os for at se hvad vi kan frembringe af aftensmad for 50 kr. pr. dag.

Så i dag lagde jeg hjernen i blød, og kom op med følgende opskrift - marinerede kyllnge-overlår, med bagte løg og karry-risotto til. Det skal dog lige nævnes at nogle af ingredienserne allerede forefindes i køkkenet, så det kan være at retten reelt kom over 50 kr.

Der skal bruges følgende til 2 personer: (som vi blev rigeligt mætte af)

4 stykker overlår fra kylinger
5 løg
1 fed hvidløg
100 gr. risotto ris
1 lille dåse majs
1 dl. hvidvin (Har en billig flaske liggende på køl, som kun bruges til madlavning)
5 dl. bullion (Brugte hønsebullion i dag)
Olie
Karry
Timian
Merian
Salt & Peber

Kyllingstykkerne renses og vendes i en marinade lavet af olie, hakket hvidløg, timian og merian. Herefter lægges de i et fad, sammen med 4½ løg, der er skåret i kvarte. (Det sidste halve løg, hakkes fint og bruges i risottoen)
Der kværnes lidt salt og peber ud over og der hældes en skvæt vand ved, og så skal det ellers bare have ca. en time i ovnen ved 200 grader, gerne med lidt grill de sidste 10 min for at skindet bliver sprødt.


Når kyllingen har fået ca. en halv time, så startes der på risottoen. Der hældes olie i en gryde, så det rigeligt dækker bunden. Herefter hældes det halve hakkede løg i, og når det er blevet gyldent, så tilsættes risene. Efter et par minutter så tilsættes der vin, lidt ad gangen når risene har absorberet væsken. Når risene har optaget al vinen, så tilsættes bullionen, igen lidt efter lidt, så risene suger al væsken. Der tilsættes karry efter behag, mens risene stadig opsuger væsken. Efter ca. 20 min, hvor der er omrøring med jævne mellemrum, skulle risene gerne være færdige.


Risene skal lige stå og trække lidt inden serveringen. Vi valgte at drikke en god frisk hvidvin til, der stod i god kontrast til de søde løg og de lidt krydrede ris.